Vinder af Assens Havneplads

byMUNCH vinder Realdania-projektet, Assens Havneplads. ”Et visionært og overraskende forslag til Havnepladsen med en ambitiøs og overbevisende tilgang til en bæredygtig løsning,” skriver en overbevist dommerbetænkning.

 

Den nye Havneplads og Multiteket er en helt central brik i byrådets vision for Fremtidens Assens. Projektet er første skridt af en større udviklingsplan for Fremtidens Assens, hvor byen og havnen bliver tættere forbundet. Omkring her udtaler Elmer Philipsen, formand for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur: ”Vi er landet på en løsning, som i høj grad vil give en sammenhængskraft mellem by og havn, og som vil kunne skabe liv og aktivitet i en helt anden skala, end området kan i dag.”

 

Projektet er støttet af Realdania som en del af indsatsen ”Hovedbyer på forkant”. Her udtaler Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania følgende: ”Multiteket og havnepladsen bliver et vigtigt mødested, som henvender sig til borgere, turister og andre besøgende i byen – i alle aldre. Projektet er virkelig stærkt, da et nyt by- og landsskabsrum binder handelsgaden og det særlige købsstadsmiljø sammen med havnen og nye byudviklingsområder.”

 

Vi har arbejdet med at skabe en aktiv og levende havneplads, der i lige så høj grad manifesteres som en havnepark med fokus på biodiversitet. Vi vil på denne måde give Assens et grønt byrum mellem havn og by med en veldefineret pladsdannelse, og samtidig skabe et byrum, der ambitiøst prioriterer bæredygtige tiltag – En grøn midtbyplads der giver mening på flere niveauer både aktivitets-, sundheds- og klimamæssigt. Herved dannes startskuddet til et mere grønt og aktiv moderne Assens.

 

byMUNCH er hovedrådgiver på Assens Havneplads og ser frem til den kommende projektering helt frem til og med udførelse, hvor projektets ambitioner vil blive taget med hele vejen.

 

 

Projektet er udviklet i samarbejde med WE Architecture, Regnestuen, INN Tegn & Byg.

 
byMUNCH by- og landskabsdesignindehaver anita munch jensen * MAA - MDL * landskabsarkitekt
rosenkrantzgade 19b 1sal * 8000 århus c * tel. +45 60886668 * info@bymunch.dk * cvr. 33355793 * reg. 7729 * konto nr. 4021991