Opstart af Bispehaven etape 2

byMUNCH har afsluttet projekteringen af etape 1 af Tryghedsrenoveringen i Bispehaven. Renoveringsopgaven er Danmarks første tryghedsrenovering og en af de helt store, der primært omhandler omdannelse af 133.000 m2 udeareal og har en samlet byggesum på 187.000.000 kr.

Bispehaven vil med sine 881 boliger i fremtiden forvandles til en ny, åben grøn bydel.  Hvor de mange fritstående eksisterende betonkonstruktioner og jordvolde omdannes til grønne oaser, og bispeHAVERNE opstår.

Nu opstarter projekteringen af 2. Etape som er området mod nord ved B- og C-blokkene. Infrastrukturen omlægges så der er indkørselsmulighed fra Rymarken til blokkene. Derved passeres ’Hjertet’, det særlige uderum knyttet til hver blok på vej til og fra boligerne. B- og C-blokkene bliver på samme måde, som A-blokkene og Rækkehusene, en del af det store fællesskab – bispeHAVERNE.

Ved at omlægge infrastrukturen er der mulighed for at blive inspireret til fællesskab og aktivitet med andre beboere. Udearealerne omkring B- og C blokkene fremstår i dag som jævnbyrdige og karakterløse. Alle rum indeholder parkering, sparsom aktivitet og beplantning.

Hver bispeHAVE har sin særlig stemning, funktion, typologi, beplantning og udformning. De forskellige karakterer varierer som f.eks. fuglehaven, bærhaven, jordhaven, søhaven mm. Karaktererne er med til at differentiere og gøre alle bispeHAVERNE unikke.

Slyngede trygge stier danner sammenhæng mellem boligen og dens nærområde. Parkeringspladsen nedskaleres ved hjælp af belægningsskifte mellem asfalt, græsarmering og fliser samt plantning af opstammede karaktertræer. Indgangszonerne udformes ligesom ved A blokkene med sin egen indgangszone/ opgangshave.

Læs mere her

 
byMUNCH by- og landskabsdesignindehaver anita munch jensen * MAA - MDL
landskabsarkitekt * møllegade 32 st tv * 8000 århus c * tel. +45 60886668 * info@bymunch.dk * cvr. 33355793 * reg. 7729 * konto nr. 4021991