byMUNCH er rådgiver på projektet ”Horsens Vand”, der udarbejdes som et bæredygtigt forgangsprojekt med luft- og vandrensende planter, bede til fordampning og unikke parkeringspladser, som kan forsænke regnvand og øge fordampningen. Projektets hovedidé er at skabe et eksperimenterende vandhus, der emmer af nytænkning og viden i forhold til vand og bæredygtighed, og opfordrer den besøgende til at lege med.