Den innovativebænkserie ADD+ Bænk og Plint, designet af byMUNCH, giver mulighed for fleksibel indretning af enhver type uderum til en overkommelig pris. Konceptet er baseret på tetrisklodser, hvilket tillader, at hver bænk kan blive sammensat på utallige måder, så man kan skabe det præcise udtryk, man ønsker. Bænkserien gør det muligt at tilpasse møblet til nutidens og fremtidens mange måder at bruge byrummet på.
ADD+ Bænk og Plint pryder mange byrum rundt omkring i landet, blandt andet byMUNCH’s byfornyelse af Galten Midtby, vinder af Skanderborg Kommunes Arkitekturpris. Projektet er et eksempel på, hvordan byMUNCH arbejder på tværs af skala, med borgerinddragelse, helhedsplan og byrumsinventar fra start til slut.
byMUNCH’s detaljedesign ses i mange af byMUNCH’s projekter. Blandt andet i byporten/klatreuniverset i Fjerritslev, legeudstyr i Korsør Midtby eller vores loungemøbel BYMUNCH Bænk, der ligesom ADD+ Bænk og Plint er lavet i samarbejde med HITSA.