Dansk Arkitektur Centers aktuelle udstilling So Danish! udstiller byMUNCHs byrumsprojekt ’Budolfi Plads’. Udstillingen udfolder historien om dansk arkitektur fra vikingetiden til i dag, og giver de besøgende mulighed for at forstå, hvor central en rolle arkitekturen spiller i vores kultur og samfund.
Budolfi Plads modtog Aalborg Kommunes Arkitekturpris i 2020, og blev i 2021 nomineret til byrumsprisen European Green Cities Award, som det eneste danske projekt. byMUNCH er meget glade for al den gode opmærksomhed projektet ’Budolfi Plads’ får, og vi glæder os til at opleve det i DACs rammer.
Projektet er lavet i samarbejde med NCC, Kjær og Richter, Balslev Rådgivende Ingeniører, Aalborg Kommune og SLA.