byMUNCH vinder Åhaven

– Civivas største helhedsplan for 363 boliger til 400 millioner med fokus på bæredygtighed, biodiversitet boligkvalitet og naboskaber.

 

Åhaven langs Odense Å er boligforeningen Civicas største helhedsplan nogensinde med projektets størrelse på næsten 400 millioner kr. og en helhedsplan for 363 boliger. Bedømmelsen skriver bl.a.: ”…som er en nytænkning af boligområdet med tanker for boligkvalitet, naboskaber, ..bæredygtighed og biodiversitet i landskabsbearbejdningen. Bedømmelsesudvalget glæder sig over vinderforslagets professionelle og kreative arbejde med de udfordringer, som CIVICA ser som meget vigtige for kvaliteten af bebyggelsen.

 

”… jeg er stolt over, at vi om godt et år kan se de første beboere flytte ind i nye boliger, der også DGNB-certificeres, hvor klima, miljø og bæredygtighed er tænkt ind”, siger Civicas formand, Flemming Jensen.

 

Samtidig roses tiltag i den landskabelige bearbejdning med fokus på nære naboskaber og et hierarki i ’kvarteret’, ’enklaven’, ’naboen’ og boligen. Den store blanding af boligtypologier med forskellige karakteristika, som villa, rækkehus eller det sociale rækkehus, sikrer blandet beboersammensætning i den enkelte enklave. Dertil roses helhedsplanen med: ”De grønne kiler udlægges med forskellige biodiversitetsoptimerende beplantning og primært kun mindre slåede arealer. Det forenklede stisystem minimerer de befæstede arealer og giver flere muligheder for det sociale møde mellem mennesker.”

 

byMUNCH er med fra helhedsplan og skitseforslag til og med projektering og udførelse. Det store renoveringsprojekt er inddelt i 3 delområder, som alle renoveres over de næste år. Vi er glade og stolte over at blive udpeget som vinder og ser frem til at arbejde videre med dette spændende projekt.

 

Projektet laves for Civica i samarbejde med totalentreprenørteamet: Enemærke & Petersen, ERIK Arkitekter, Oluf Jørgensen Rådgivende ingeniører.

 
byMUNCH by- og landskabsdesignindehaver anita munch jensen * MAA - MDL * landskabsarkitekt
rosenkrantzgade 19b 1sal * 8000 århus c * tel. +45 60886668 * info@bymunch.dk * cvr. 33355793 * reg. 7729 * konto nr. 4021991