byMUNCH udvalgt til aktivering af Hjørring

 

Vi sammenkobler byfornyelse, tiltag mod butiksdød såvel som integration af regnvandshåndtering i vores udvikling af den 1 km lange midtbystrækning i Hjørring. Her skitserer og projekterer vi strækningen, som strækker sig fra Sct. Olai Plads nord for byens gågader, slynger sig videre ud i gågadesystemet for til sidst at løbe over Mammutpladsen og ende ved pladsen ved banegården og Vendsyssel Teater.

Her arbejder vi netop med anden etape på strækningen, hvor hovedgrebet er at bruge vandets vej aktivt for at opnå sammenbinding i byrummet og dets opholdsarealer. Genaktiveringen af handelsgaderne bliver sammenkoblet med byfornyelse, forskønnelse, merhandel og aktivitet. Her vil forløbet tage udgangspunkt i den stedsspecifikke karakter for hvert område og indarbejde forskellige aktiviteter integreret i klimaløsningerne som en aktiv del af byens ophold, såsom skaterbane, amfi-holdsareal, leg og meget mere. Det handler om at benytte regnvandet som et aktiv, der bidrager til en grønnere og mere frodig midtby.

 

 

 
byMUNCH by- og landskabsdesignindehaver anita munch jensen * MAA - MDL * landskabsarkitekt
rosenkrantzgade 19b 1sal * 8000 århus c * tel. +45 60886668 * info@bymunch.dk * cvr. 33355793 * reg. 7729 * konto nr. 4021991