Løget By – Merværdi skabt gennem renovering

Efter at have været involveret i udviklingen af AAB Vejles boligområde Løget By fra 2011-2015 har vi i samarbejde med AAB Vejle og beboere i Løget By rykket bebyggelsen fra at være en nedslidt, isoleret ø i Vejle, med et ghetto-mærkat, til i dag byde på et attraktivt boligkvarter med inviterende og varierede uderum til stor glæde for beboere og besøgende.
Det er derfor helt på sin plads, at projektet nu indgår i Danske Arkitektvirksomheders nye publikation med eksempler på bæredygtige renoveringer af almene boliger med økonomisk, social og miljømæssig merværdi.

Projektet er et fint eksempel på, at en områdetransformation kræver mange forskelligartede aktioner og indgreb, og byMUNCH har været med hele vejen: Fra udarbejdelse af helhedsplanen helt frem til udførelse af hele det 42 hektar store områdes primære opholdsarealer, forbindelser og indgangszoner (Udearealer til næsten 1000 boliger).

Udearealerne har været en stor del af skabelsen af den økonomiske, sociale og miljømæssige merværdi. Bl.a. udtaler Ove Hansen, forman i Løget: ”Allerede nu kan vi se, at mange bruger slangen (stien midt gennem bydelen, red.), og når folk kan se herlighedsværdien i de mange andre ting, vil flere komme ud og være aktive.”

 

(foto: Jesper Balleby)

 

 
byMUNCH by- og landskabsdesignindehaver anita munch jensen * MAA - MDL
landskabsarkitekt * møllegade 32 st tv * 8000 århus c * tel. +45 60886668 * info@bymunch.dk * cvr. 33355793 * reg. 7729 * konto nr. 4021991